Whistleblowerordning

Hos SP Group ønsker vi en åben og ansvarlig kultur, hvor alvorlige forhold bliver håndteret hurtigt og korrekt. Vores whistleblowerordning giver dig mulighed for trygt og sikkert at gøre opmærksom på forhold, der ikke er i orden.

Hvad kan du indberette?

Ordningen kan bruges til at indberette alvorlige forhold, fx:

  • økonomisk kriminalitet eller andre lovovertrædelser
  • bestikkelse, svig eller misbrug af midler
  • alvorlige brud på sikkerhed, miljø eller arbejdsmiljø
  • seksuel chikane, grov diskrimination eller andre alvorlige personrelaterede forhold

Mindre forhold som samarbejdsproblemer, lønforhold eller almindelige konflikter skal håndteres via de normale interne kanaler.

Du kan indberette anonymt

Du bestemmer selv, om du vil oplyse dit navn. Alle indberetninger behandles fortroligt af vores eksterne samarbejdspartner, DAHL Advokatpartnerselskab.

Sådan indberetter du

Indsend din indberetning via vores sikre whistleblowerportal: https://sp-group.integrityline.com Du kan beskrive hændelsen i detaljer og – hvis relevant – vedhæfte dokumentation. Du får en kvittering for modtagelsen.